SONY DSC

Solstrålerne

Dameklubben går ud om tirsdagen. Enten om formiddagen kl. 10 eller for de arbejdsramte kl. ca. 17.
Første tirsdag i måneden spiller vi match. Dem der vil spille 18 huller går ud kl. 15. Dem der kun kan nå de 9 huller går ud kl. 17.
Bagefter er der fælleshygge og spisning i klubhuset. Og selvfølgelig en masse  dejlige præmier.

Du bliver medlem af dameklubben ved at indsætte 300 kr. på dameklubbens bankkonto reg. 2343 konto 6894728580.
Husk at skrive navn og medlemsnummer på overførslen. Alle vores damemedlemmer kan blive medlem af dameklubben, men vi anbefaler, at man skal have fået et hcp. på 54 før man spiller med i dameklubben. Det forhindre dog ikke i, at man kan deltage i de selskabelige arrangementer som vi har i årets løb. Vi anbefaler at man deltager i spillet i begynderafdelingen, under kyndig vejledning af vores protræner Simon Holmes, og når man så har hcp. 54 så spiller man med i dameafdelingen.  Det mener vi er i alles interesse.

Af selskabelige arrangementer kan nævnes at vi afholder:

Ovennævnte tirsdagsevents med spisning og fælles hygge

Cafébesøg og biografture

Bowlingtur med middag

Julefrokost, og hvad vi ellers kan finde på….

Har du spørgsmål om dameklubben er du altid velkommen til at ringe til Pia Hansen på tlf. 20679940.

……………………………………………………………………..

Dette års weekendtur er 2.-3. sept. 2017 og går til Nykøbing Falster.

Pink Cup er afholdt og vi er gået videre til landsfinalen, pga. af vores flotte indsamling. Den samlede indsamling er rekord og opgjort til 3.320.000 kr.

Bulgarien tur i uge 42-17, der er 32 der har tilmeldt sig, så det bliver helt sikkert en god stemningsfyldt tur.

……………………………………………………………………..

Se Dameklub Solstrålerne video..

……………………………………………………………………..

Herre_scorekortray20100425-2

Et interaktiv scorekort er udviklet til Solrød Golfklubs bane og stillet til rådighed for interesserede. Nu tilpasset EGA Handicapsystemet 2016-19 for spillere med hcp 37-54 (72).
Se også Dansk Vejledning til spillere
Scorekortet er tilpasset banens seneste rating, slope, hcp nøgle og baneforløb og er gældende fra d. 1 maj 2014.

Klik på ikonet for at få adgang til det interaktive scorekort. Bemærk, at scorekortet er udviklet i EXCEL og kræver derfor, at du har EXCEL installeret på din egen computer.
CALC er også afprøvet og kan hentes gratis fra OpenOffice.org

Når du klikker på det lille scorekort, vil du få vist en dialog, hvor du vælger, om du vil ÅBNE eller GEMME filen. Hvis du ÅBNER filen, så vær opmærksom på,
at dine indtastninger forsvinder, når du lukker filen igen. Så hvis du vil genbruge dine indtastninger, skal du GEMME filen på din egen computer.

Du udfylder de felter (celler), der er blå, herunder navn og handicap. Når du udfylder handicap vil dit spillehandicap og antal tildelte slag (ATS) automatisk blive beregnet og udfyldt.

Bemærk fanerne nederst i regnearket, hvor du vælger, hvilket af de mange scorekort, du vil anvende.
Og bemærk også, at der vil blive udskrevet 2 scorekort af gangen, når du vælger udskriv/print funktionen i dit REGNEARK.

……………………………………………………………………..

Dame_BryllupJanPia

Pink Cup og vielse på hul 18.

Kære alle sammen.

Netop hjemvendt fra hinsidan, hvor vi har tilbragt et par dejlige dage i Wittsjø med et
par runder golfog dejlig afslapning efter vores vielse i søndags,
må vi lige udtrykke vores store glæde og taknemmelighed for alle jeres gaver og hilsener.

Det blev en fantastisk dag, som vi nød meget og som også overraskede os
med alle de sjove ting og påhit i lavede.

Pia og jeg har flere gange sagt til hinanden, at vi er meget glade for jeres hjælp
og store engagement i både Pink Cup og vores vielse bagefter.

Tusind tusind tak, vi holder meget af jer alle sammen!

Jan og Pia.

 

Medlemmer. Login for at se medlemmer i dameklubben.